hjemmelavet sukkerfri nutella

Hjemmelavet sukkerfri nutella

Glædelig fredag! I dag får I min bedste opskrift på noget sødt, som de fleste mennesker elsker, selvom det ikke er sååå sundt. Jep, jeg snakker selvfølgelig om Nutella!

Men min udgave er selvfølgelig ikke helt almindelig, for den er ikke fyldt med sukker, palmefedt og andre mærkelige ingredienser. Den er derimod lavet af rene råvarer, masser af rigtige hasselnødder og så er den fri for raffineret sukker. Man kan vel kalde det sund nydelse på glas?

Har du lyst til mere sund nydelse? Se alle mine søde, sukkerfri opskrifter her

Der er i øvrigt mange gode grunde til at lave sin egen nutella – især lige nu. For hasselnødderne er i sæson, og hvis du går en tur lidt uden for byen og villakvarterne, så kan du næsten ikke undgå at støde på en hasselbusk eller to – og de bugner med nødder! Så det er bare om at komme ud og få fat i naturens gratis gaver. Friske, hjemmeplukkede hasselnødder er nemlig noget af det lækreste – især hvis man omsætter dem til sådan en omgang hjemmelavet sukkerfri nutella her.

Hvis du ikke er vild med chokolade, eller hvis du bare har lyst til en lidt anderledes udgave, så kan du sagtens undlade at tilsætte chokoladen – så har du i stedet den lækreste, søde nøddesmør, som både kan spises som smørepålæg og dip. Det smager så lækkert.

hjemmelavet sukkerfri nutella

Hjemmelavet sukkerfri nutella

Hjemmelavet sukkerfri nutella Glædelig fredag! I dag får I min bedste opskrift på noget sødt, som de fleste mennesker elsker, selvom det ikke er sååå sundt. Jep, jeg snakker selvfølgelig om Nutella! Men min udgave er selvfølgelig ikke helt almindelig, for den er ikke fyldt med sukker, palmefedt og andre… Mad Hjemmelavet sukkerfri nutella – sund nydelse på glas European Udskriv
. 200 calories 20 grams fat

Ingredienser

200 g ristede og afskallede hasselnødder
50 g smeltet mørk chokolade
4  dadler
1 spsk kokosolie (gerne med smag)
1 tsk vaniljepulver
2 spsk ahornsirup
1 nip salt

Sådan gør du

Læg hasselnødderne ud på en bageplade og rist dem  ved 160 grader i ca. 12-13 minutter. Hold øje med dem undervejs, for ovne er forskellige, og nødderne må ikke blive brændt, for så er de ødelagt.

Når hasselnødderne er ristet færdigt, tages de ud af ovnen og køles lidt af. Læg dem herefter i et rent viskestykke og gnid skallerne af. Hvis nødderne er ristet tilstrækkeligt, er det nemt at fjerne skallerne.

De rensede hasselnødder puttes i en blender eller foodprocessor og blendes til nøddesmør. Det tager lidt tid, og det kan være nødvendigt at stoppe maskinen et par gange, for at skrabe siderne rene, så alle nødderne bliver blendet. Når nøddesmørret er færdigt frigives olien fra nødderne, så man er ikke i tvivl, når det sker.

Herefter tilsættes de øvrige ingredienser og det hele blendes godt sammen.

Put choko-nøddesmørret i et rent glas og opbevar gerne på køl.

Rigtig god weekend til jer alle – jeg håber, I får en fin én af slagsen.

0 kommentar
FacebookTwitterPinterestEmail

Hej efterår

af Maria
efterår

Hej efterår!

Halløjsa! Så er jeg tilbage efter noget, der vel nærmest kan kaldes verdens længste sommerferie. Mon ikke jeg kun overgås af folketinget her? He he …

Jeg har selvfølgelig ikke bare holdt ferie, for jeg er jo fuldt beskæftiget ude IRL. Men bloggen og mine sociale medier har været skrinlagt i noget tid, for jeg havde brug for ro til at tænke mig godt om.

Men nu er pausen slut, og jeg er tilbage både her og på de sociale medier – og ah, hvor føles det altså godt at skrive igen. Jeg har savnet det, selvom jeg har nydt (og haft brug for) en tænkepause. Jeg havde brug for tid til at overveje, hvad jeg egentlig ville med mine skriverier her; hvad jeg gerne vil skrive om, hvor tit jeg vil gøre det og hvilken form, det hele skal puttes ind i.

Jeg bliver nok aldrig 100% færdig med at overveje og udvikle, for sådan er det vel med alle ting i livet. Men når det kommer til de store, grundlæggende retningsgivere, så er det meget rart, at man har en plan. Ellers ender man meget let med at gå rundt i små cirkler på må og få, og det er ikke særligt fordrende for noget som helst. Jeg er ikke typen, der har hverken 1 eller 5 årsplaner, men en lille smule planlægning skal der altså til, især hvis man gerne selv vil være med til at bestemme, hvilken retning man gerne vil i.

Og imens jeg brugte tid på at tænke, så er det sørme blevet efterår. Min yndlingsårstid. Jeg er ikke den, der bliver melankolsk, når bladene skifter farve, og selvom jeg er helt klar over, at mørket er på vej, så nyder jeg alligevel årstiden. Altså lige indtil jeg panikker engang i februar og bare har lyst til at det skal blive sommer NU! Så er det, at jeg begynder at forspire og plante ud i køkkenhaven for tidligt og gang på gang bliver overrasket over, at det kan sne i april! Men den tid, den sorg. Lige nu nyder jeg at finde de tykke trøjer frem, at tænde lys og at putte mig under lune uldtæpper.

Hvad med jer? Er I mon også pro efterår, eller står jeg alene her?

0 kommentar
FacebookTwitterPinterestEmail
bevidst eller bæredygtig

Bevidst eller bæredygtig?

Der er stilhed på bloggen denne sommer.

Jeg holder fri, reflekterer, researcher, tænker og er til. Det sidste i tæt symbiose med min familie, som jeg nyder sommeren sammen med – i sommerhus, på stranden, på museer, i sofaen, i haven … Vi suger hvert sekund ud af ferien, inden skolen (alt for) snart starter igen.

Og mens jeg holder fri sammen med dem, som betyder allermest, så går jeg samtidig og tænker. I disse dage tænker jeg rigtig meget over, hvad fremtiden skal indeholde. Hvad jeg vil, skal og kan. I store træk er jeg draget mod noget med økonomisk frihed, nøjsom livsstil, selvforsyning og fokus på det nære. Men hvad det hele ender ud med, det ved jeg endnu ikke. Jeg ved bare, at der nok kommer til at ske ændringer. Både i mit rigtige, fysiske liv og i det digitale.

Men det kommer alt sammen senere – når det er tid. Lige nu er jeg stille.

Men før sommerferien skrev jeg et langt gæsteindlæg til en af mine yndlingsblogs, og i dag bliver det bragt – og derfor får I det også lige her på min egen kanal.

Rigtig god læsning og dejlig sommer til jer. Jeg håber, vi ses igen på den anden side.


Dagens blogindlæg er oprindeligt skrevet som gæsteindlæg på bloggen Ind i verden, som – hvis I ikke kender den – absolut er et besøg værd. Siff og hendes familie er har downsizet deres liv, og bor nu meget småt og flere generationer sammen. Siff skriver selv fuldstændig forrygende, og jeg nyder virkelig at læse hendes ord, så derfor blev jeg naturligvis både beæret, glad og lidt nervøs, da jeg blev inviteret til at skrive et gæsteindlæg på hendes blog. Resultatet får I her, og det er blevet meget langt, men det var nødvendigt. 

Rigtig dejlig dag til jer derude – og god læsning.

Da Siff skrev til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at skrive et gæsteindlæg på hendes blog, fik jeg nærmest lidt præstationsangst. Siff skriver jo selv så uendeligt godt, og jeg havde svært ved at se, hvad jeg havde at bidrage med.

Men jeg sagde ja tak til udfordringen, for jeg har faktisk noget på hjerte, som jeg har tænkt lidt over på det seneste. Det handler om ord, og den måde vi omtaler os selv og hinanden i vores bestræbelser på at redde verden (lidt) hver især. I bund og grund er det bare jo ord, begreber og labels, men jeg synes, det er vigtigt, fordi vores ord betyder noget, og det gælder også – eller måske især? – når det handler om vores måde at være i verden på.

For det er blevet så populært at sige, at man er bæredygtig. At ens drikkedunk er bæredygtig, og at man lever en bæredygtig livsstil. Men hvad så når jeg – en sjælden gang – køber take away i plastemballage, flyver til Mallorca på ferie eller foretager mig noget andet, som ikke er spor bæredygtigt, men som er en helt almindelig del af et moderne liv, som ikke leves i en afsides beliggende svensk skov uden el, vand og internet? Kan jeg så overhovedet tillade mig at påstå, at jeg lever bæredygtigt?

I det daglige – for nemheds og forståelsens skyld – kalder jeg min livsstil bæredygtig, men i virkeligheden ville jeg meget hellere kalde den bevidst. For jeg synes, jeg lever ret bevidst: 90% af tiden gør jeg mig umage for at træffe gode, bæredygtige valg, og de resterende 10% af tiden må jeg så affinde mig med, at jeg ikke er perfekt.

Lad os tage et konkret eksempel: Jeg kører i en benzindrevet bil. Av. Det har jeg faktisk ikke lyst til, men lige nu har jeg intet alternativ. Jeg kunne sælge den og købe en elbil, men som jeg har regnet mig frem til, så er den samlede klimabelastning faktisk større ved nyproduktion af elbiler, end den er, hvis jeg kører videre i min benzinbil. Det mest bæredygtige valg, jeg kan træffe, er derfor at køre min gamle bil helt ned til sokkeholderne, før jeg anskaffer en ny. Og så i øvrigt at køre så lidt i den som muligt, hvilket igen forlænger holdbarheden og udskyder det tidspunkt, hvor jeg er nødt til at købe en ny. Kan I se den gode spiral?

Men nu var det jo ikke fordi, jeg ville skrive om biler. Det var fordi, jeg gerne ville skrive om det der med labels. Om de ord, vi sætter på os selv og hinanden, fordi vi generelt trives godt med at putte ting i kasser. Og inden du tænker, at jeg bare kløver ord, fordi jeg er excentrisk eller keder mig lidt, så lad mig prøve at forklare, hvorfor jeg synes, der er forskel på at kalde sig selv bevidst eller bæredygtig – og hvordan forskellen i virkeligheden kan gøre livet lidt lettere og sjovere for os alle.

I mine øjne handler en bevidst livsstil nemlig ikke om at lade være eller at undvære, forsage eller ligefrem mangle. Hvor ville det også være trist … Nej, for mig at se handler det i langt højere grad om at gøre mindre. Altså mindre af alt det slemme. Og det sjove er, at så bliver der faktisk samtidig plads og tid til, at vi kan gøre meget mere af alt det gode: være i naturen, lave mad fra bunden af grøntsager, vi måske endda selv har dyrket, gå ture, holde i hånd og være nærværende. Alt sådan noget gammeldags noget, som i dag er blevet lidt eksotisk og har fået fine, engelske navne som urban farming, slow living, mindfulness og den slags. Alt sådan noget, som vi gjorde engang, men som vi er holdt op med, fordi vi ikke har tid. Vi har ikke tid, for vi skal tjene penge, tjekke Facebook, købe ting og nå et fly.

Men vi kunne måske få tid, hvis vi begyndte at leve mere bevidst? Når vi lever bevidst, træffer vi nemlig også bevidste valg (det siger sig selv), og på den måde kan vi sørge for, at overvægten af vores handlinger er bæredygtige – og dét batter efter noget. Ingen af os er perfekte, og ingen af os kan redde Jorden helt alene, men i fællesskab kan vi nå virkelig langt.

For det allermest tankevækkende er egentlig, at Jorden faktisk godt kan holde til, at vi er her. Det kan den virkelig. Den kan bare ikke holde til, at vi overdriver – og det er der desværre alt for mange, der gør. Vi spiser forkert, flyver for meget, producerer for mange ting og genanvender alt for lidt, for nu bare at nævne nogle få problemer.

Men hvis vi nu alle sammen opførte os lidt mere bevidst og gjorde os umage for overvejende at tage gode, bæredygtige valg, så kunne vi sagtens leve gode liv – alle sammen! Ingen ville være nødt til at undvære og ingen ville have for meget. Grundtvig sagde det faktisk allerede for 200 år siden:

Da har vi i rigdom drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt.

Og selvom Grundtvig med rigdom nok mest refererede til penge og velstand, så gælder der jo præcis de samme principper, når det kommer til bæredygtighed, klima og miljø. Vi bliver simpelthen nødt til at vænne os til, at vi kan mere end vi må. Og dét bliver svært.

Men måske det i virkeligheden bare er det samme som det, vi altid sagde til hinanden, da jeg gik i skole: Ryk en balle, så bliver der plads til alle.

Og det er jo sandt.

0 kommentar
FacebookTwitterPinterestEmail
bananbrød uden æg og sukker

Bananbrød uden æg og sukker

I dag får jeg besøg af et virkelig dejligt menneske. Jeg mødte hende for få måneder siden til et kaffemøde på Aros i Århus, og fra første sekund svingede vi bare sammen. Det er så herligt, når man løber ind i mennesker, som man bare kan slappe af sammen med lige med det samme. Og så har vi tilmed de samme drømme og tanker om mangt og meget her i tilværelsen.

Den dejlige dame hedder Tanja og blogger om bæredygtighed på bloggen Secondhand First – hvis du ikke allerede kender hendes fine blog og Instagramunivers, så skulle du prøve at kigge forbi. Kodeordet er farver, livsglæde, lopper og æstetik – og hvem gider ikke dét?

Men nu var det jo egentlig bananbrødet, det skulle handle om i dag. Jeg bagte det nemlig i aftes, så Tanja og jeg har lidt at hygge os med i dag, mens vi sidder og slider i det. Vi skal arbejde på spændende fremtidsplaner sammen, som jeg – på bedste bloggermanér! – ikke rigtig kan sige så meget om endnu, men som jeg personligt ser meget frem til.

Se alle mine opskrifter på sukkerfri nydelse her

Opskriften på bananbrødet her blev (hvis jeg selv skal sige det) ret vellykket – og det endda i første hug. Jeg havde nemlig aldrig før prøvet at bage bananbrød uden æg og sukker, men jeg kastede mig ud i projektet i går aftes uden at spekulere så meget. Og det  viste sig at være en god idé, for brødet smager virkelig lækkert, og fortjener absolut gentagelse. Derfor skyndte jeg mig her til morgen at skrive opskriften ned, så vi alle kan få glæde af den. Hvorfor gemme på de gode sager? 😉

Bananbrødet har i øvrigt en dyb, intens smag – lidt a la den smag, man opnår med brun farin i bagværk. Den lækre smag skyldes kokossukkeret, som søder brødet på en blodsukkervenlig måde, og som altså samtidig har den der lidt mørke, brændte smag, der går så godt sammen med banan.

Et bananbrød er jo i øvrigt ikke en kage som sådan, for det er ikke sødt på den der hvinende måde, som kager ofte er. Det er meningen, at man spiser bananbrød skåret i skiver og smurt med smør. Og det er virkelig lækkert, hvis brødet er lidt lunt og smørret er iskoldt. Siger det bare …

Fordi det ikke er en kage, er det også en god idé at bage brødet med noget godt, groft mel, så næringsværdien virkelig får smæk på – og i den forbindelse vil jeg lige slå et slag for stenformalet, groft mel. Mel er nemlig ikke bare mel …

Når man gør sig umage med at bage selv, så kan man lige så godt gøre det af kvalitetsmel, som ikke er ødelagt af sprøjtemidler, valsemøller og hårdthændet behandling. Vælg derfor stenformalet mel – og gerne urhvedetyper som spelt eller øland. Den type mel suger mere væske end det fine, hvide pulver, som mange af os forbinder med mel, men som i virkeligheden ikke er særlig egnet til menneskemad. Huskereglen er, at godt, stenformalet groft mel suger meget væske og fintformalet, hvidt mel suger næsten intet – så husk også at tilpasse mængden af væske i dejen efter det mel, du bager med.

I øvrigt – hvis du er i humør til ekstra luksus, så prøv at tilsætte hakket, mørk chokolade til dejen. Det smager skønt!

bananbrød uden æg og sukker

Bananbrød uden æg og sukker

Bananbrød uden æg og sukker I dag får jeg besøg af et virkelig dejligt menneske. Jeg mødte hende for få måneder siden til et kaffemøde på Aros i Århus, og fra første sekund svingede vi bare sammen. Det er så herligt, når man løber ind i mennesker, som man bare… Mad Bananbrød uden æg og sukker – vegansk og sukkerfri European Udskriv
. 200 calories 20 grams fat

Ingredienser

3 modne bananer
2 spsk kokosolie
1/2 dl kokossukker
2 spsk ahornsukker
275 g groft speltmel
1 dl havremælk (mere eller mindre alt efter dejens konsistens)
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk vaniljepulver
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme
Evt. 50 g hakket (vegansk) chokolade

Sådan gør du

Mos bananerne og bland dem med kokosolie, ahornsirup og kokossukker.

I en anden skål blandes alle de tørre ingredienser grundigt.

Rør dejen sammen og tilsæt havremælk (eller anden væske) efter behov. Husk det med at nogle meltyper suger mere væske end andre.

Tilsæt eventuelt hakket, mørk chokolade.

Put dejen i en aflang form smurt med olie eller beklædt med bagepapir, og pynt eventuelt brødet med skiver af banan på toppen. Det gør ingen forskel for brødets smag, men det ser festligt ud.

Bag brødet ved 200 grader i ca. 25 min – hold øje undervejs, da ovne er meget forskellige.

Et lille tip ...

Serveres gerne lunt i skiver med iskoldt smør!

Ha’ en rigtig dejlig dag, alle sammen.

0 kommentar
FacebookTwitterPinterestEmail
købestop

Jeg har jo købestop i hele 2019. Ikke forstået på den måde, at jeg intet må købe overhovedet (så havde jeg allerede brudt løftet op til mange gange), men forstået sådan at jeg kun må købe noget, når noget andet er slidt eller brugt op. Jeg må altså ikke ophobe tøj, ting og sager, men jeg behøver heller ikke at undvære noget.

Men nu har bevægelsen Slow Fashion Season fået mig på andre tanker, og jeg har således tilmeldt mig deres event. Så fra min fødselsdag den 21. juni og tre måneder frem til den 21. september må jeg overhovedet ikke anskaffe mig nyt tøj. Heller ikke selvom noget bliver slidt eller går i stykker. Totalt købestop.

Om det bliver svært?

Måske.

Men jeg tror det ærlig talt ikke. For selvom jeg ikke har udvidet min garderobe de sidste 6 måneder, så mangler jeg stadig intet. Og det er da tankevækkende.

Til gengæld håber jeg på, at det kommer til at give mig mere tøjglæde – selvom det måske lyder lidt selvmodsigende. Men når jeg ikke har fokus på at anskaffe noget nyt, så kan jeg i stedet bruge energien på at se, bruge, sammensætte og mende det tøj, jeg allerede har. Og det, tror jeg faktisk, vil resultere i mere tøjglæde.

Måske du også har lyst til at tilmelde dig Slow Fashion Season, eller måske er du bare blevet nysgerrig efter at se, hvad det drejer sig om? Så kan du finde mere info lige her.

0 kommentar
FacebookTwitterPinterestEmail
TO DO i juni

To do-lister er normalt sådan nogle pligt-agtige lister over alt muligt man egentlig ikke gider, men som man bare skal. Det er da skørt. Det må være på tide med positive, lystbaserede to do-lister! Her får du min liste over skønne ting, jeg gerne vil lave i denne måned. Måske du også kan finde inspiration til at gøre hverdagen lidt mere lækker?

TO DO i juni

1.
Henkoge tomater. Vi var til plantemarked i Geografisk Have i Kolding på Grundlovsdag, og der købte vi (blandt andet!) 2 kg danske blommetomater. Danske tomater i starten af juni – det imponerer mig gang på gang. Og selvom de var dyre, så er de det hele værd. Henkogte tomater er simpelthen så lækkert – sommer på glas.

Plantemarkedet i Geografisk Have er i øvrigt helt fantastisk, hvis du også er sådan lidt havenørdet … Så hvis du ikke har været der, kan det varmt anbefales.

2.
Passe min køkkenhave, nu hvor den er tilsået og færdigplantet. Jeg kom jo lidt sent i gang i år, fordi bedene først lige skulle laves, men nu er der godt gang i sagerne derude, og jeg glæder mig over, at vi allerede nu er selvforsynende med salat og spinat. Om få uger har vi også kartofler, ærter, hestebønner og alt muligt lækkert. Det er en kæmpe glæde for mig hvert eneste år.

3.
Lave rabarberlikør. Mine rabarberplanter er remonterende, hvilket betyder, at de giver rabarberstængler det meste af sommeren, og det skal da udnyttes. Jeg har aldrig prøvet at lave likør, men rabarberlikør lyder altså for lækkert i mine ører. Og hvorfor skulle man ikke være sådan én type, der lige nupper en lille likør til efteråret, når kulden begynder at bide igen? Det kunne jeg sådan set sagtens se for mig.

4.
Plukke lupiner og andre grøftekantsblomster. Det føles bare så godt at tage naturens skønhed med ind i stuen, og i år er det som om, jeg slet ikke kan få nok af blomster! Så jeg glæder mig (også) til lidt senere på sæsonen, hvor mine sommerblomster og dahliaer begynder at blomstre.

5.
Fejre min fødseldag. Jeg plejer ikke at gøre alverden ud af mine fødselsdage, men i år falder den på en fredag, sååå …

6.
Deltage i et af de der fjollede løb, hvor man skal forcere forhindringer og rulle sig i mudder … Jeg har været soldat og gået på sergentskole, så jeg har ikke sådan en hemmelig og uopfyldt drøm om at være beskidt og svedig – den har jeg ligesom udlevet. 😉 Men det bliver alligevel dejligt med en (forhåbentlig) sjov dag med søde piger. Og Libbie – I’m doing it for you!

7.
Se min pæon blomstre – for det venter jeg stadig på. Den har kæmpestore knopper, som er helt parat til at springe ud, men indtil videre er der intet sket. Så jeg får virkelig lov at nyde forventningens glæde i år, tsk tsk

8.
Indskrive min datter til konfirmationsundervisning. Øh hallå – hvor blev tiden af??

9.
Holde pinseferie med min familie. Sådan helt roligt og nede i gear. Bare tusse rundt i hus og have og nyde, at alle har tid og mulighed for at gøre lige det, de allerhelst vil. Ingen krav og deadlines og mødetider. Bare levet liv.

10.
Fejre Sankt Hans og nyde de lyse nætter … Juni kan altså bare noget helt særligt.

Hvad mon du skal lave i juni? 

2 kommentarer
FacebookTwitterPinterestEmail

Bloggen her bruger cookies – det håber jeg, du er OK med. Accepter Læs mere