Uskadelig gift …?
Dengang jeg boede på landet, så jeg jævnligt dette syn, når jeg gik oppe i min økologisk dyrkede køkkenhave og luede ukrudt – en traktor fyldt med sprøjtegift som den spredte gavmildt ud over markerne. Og selvfølgelig også min have, for sådan noget forstøvet væske flyver jo med vinden. Jeg blev harm og følte mig magtesløs, men jeg fortsatte ufortrødent min lugning. Hvilken kontrast, hvilken ironi. Haha. Og nej, det var ikke en skid sjovt, vel.
For det kan virkelig ikke være sundt at bo et sted, hvor man jævnligt overhældes med litervis af ukrudtsmidler (og gyllestank fyldt med tungmetaller og mindelser om død og lidelse – men det er en helt anden diskussion).
Nu er der så faldet dom i endnu en sag fra USA (den første dom faldt i 2018), hvor en mand har fået medhold i, at hans brug af Roundup i hans private have er skyld i hans kræftsygdom. Helt præcist non-Hodgin lymfonkræft. Den præcis samme type kræft, som min egen far fik konstateret for lidt over et år siden.
Om min far har fået kræft af Roundup ved jeg jo ikke. Jeg ved i det hele taget ikke, om Roundup er skyld i nogen menneskers kræftsygdom eller ej. Men jeg ved, at man sagtens kan dyrke menneskemad uden brug af gift, så hvorfor gør vi ikke bare det? Hvorfor tager vi chancen, når vi bare kan lade være?
Hva’?
PS: Jeg skulle i øvrigt også spørge fra mine børn og kommende børnebørn ude i fremtiden. De vil gerne ha’ et ordentligt svar – og de er ligeglade med, at nogen her i 2019 gerne vil tjene en masse penge på at dyrke hurtig og dårlig mad ved hjælp sprøjtegift.
Det var bare det.
Dejlig torsdag til jer. ♥