Stræk sjælen ud …

af Maria
Stræk sjælen ud …

Stræk sjælen ud …

At strække sjælen ud …

Har du nogensinde tænkt på det? At din sjæl har brug for at “blive strukket ud” – ligesom du strækker dine muskler efter en lang løbetur eller hård styrketræning?

Man kan selvfølgelig ikke strække sin sjæl i bogstavelig forstand, ligesom man tager fat om et ben og strækker sin lårmuskel. Men man kan alligevel gøre en masse for at afslappe sin sjæl. Gøre den fri. Strække den ud, så den giver slip, bliver lang, blød og føjelig.

At leve i vores moderne, vestlige verden kan være hård kost for sjælen, for der er ikke mange (mentale) pauser i løbet af en almindelig hverdag, hvor der er fuld fart på fra morgen til aften, og hvor man altid kan være . Derfor er det vigtigt, at man husker, at man også skal passe på sin sjæl. Altså sit sind og sin psykiske sundhed.

Jeg kalder det “at strække sjælen”. Man kan kalde det så meget, men for mig giver det med udstrækningen god mening. Jeg er nemlig tilbøjelig til at tage mit sind og min sjæl for givet, mens jeg er meget mere opmærksom på at vedligeholde min fysiske krop med træning og sund mad. Men sindet – det er jo mindst lige så vigtigt og kræver også kærlig pleje, omsorg og opmærksomhed for at have det godt. Når jeg tænker på det som at strække en muskel, så giver det mening for mig, og så husker jeg bedre at have fokus på det.

For mig er Vesterhavet et af de bedste steder at strække min sjæl. Jeg elsker Vesterhavet og Vestkysten. Lyset, duftene, vildskaben, det uendelige udsyn, lærkerne, den ubarmhjertige blæst og salt alle vegne.

Jeg er halvvejs opvokset ved Vestkysten i mine forældres sommerhus, som vi boede i så ofte som muligt gennem hele min barndom. Her lærte jeg at spille Matador, ride på heste, finde vej alene i naturen og at bade i Vesterhavet. Man bader i øvrigt ikke i Vesterhavet – man går i til navlen, man har ikke badedyr med og hvis man rammer et hestehul, skal man lade sig føre ud med strømmen i stedet for at kæmpe imod. Så ved I det. 😉

Men jeg lærte også noget andet og langt mere vigtigt. Noget, som jeg har haft god brug af mange gange gennem mit voksne liv. Jeg lærte at strække min sjæl. At sætte mig op på en klit helt alene i timevis og tænke. Se på uendeligheden. Mærke blæsten, duftene, vejrets omskiftelighed og følelsen af at stå alene men ikke at være ensom. Og jeg lærte at kende forskel på de to ting: at være alene og at være ensom. Jeg lærte, at det er vigtigt for mig at være alene men aldrig ensom.

Jeg elsker Vesterhavet, og det er altid her, jeg vender tilbage til, når jeg har brug for at strække min sjæl.

Hvor strækker du din sjæl?

Flere indlæg

Skriv en kommentar

Bloggen her bruger cookies – det håber jeg, du er OK med. Accepter Læs mere