Sommerpostkort
Og så forsvandt den første uge efter sommerferien nærmest som dug for solen … Jeg fatter ikke, at det allerede er fredag og weekend lige om lidt. Hvor blev den her uge lige af?
Nå, men jeg har åbenbart haft travlt, for det her indlæg havde jeg faktisk regnet med ville udkomme sådan først på ugen. Sådan som en markering af, at nu var ferien forbi. Det har den så altså allerede været i en uge for mit vedkommende.
Men det bliver minderne fra en skøn ferie jo ikke mindre dejlige af, og de fortjener stadig et indlæg, synes jeg. For hvor har det bare været en rar ferie i år. Fyldt med ro, nærvær, solnedgange ad libitum, is, friske hindbær fra haven, utallige salater med alt det grønne fra køkkenhaven, sommerhus, saltvand, gode venner, lidt vin, København … alt det gode, som jeg elsker, og sammen med dem jeg elsker allerhøjest. Jeg kan ikke bede om mere, faktisk.
Derudover endte jeg med at holde nærmest fri fra både blog og Instagram langt den største del af ferien. Og manner, hvor føltes det godt. Hvilken befrielse det var ikke at tænke i billedkompositioner, captions og feed-sammensætning hver eneste gang, jeg oplevede noget dejligt. Der var masser af fantastiske øjeblikke, og jeg kunne ha’ fyldt mit kamera med mange flere billeder, men i takt med at dagene gik, og jeg kom længere ned i gear, så glemte jeg oftere og oftere at tage de billeder.
Så dem, der er i indlægget her, er dem, det blev til. Og det er jeg så taknemmelig over, for de beskriver altså så fint, hvor dejligt det var. Også at der overhovedet ikke er nogen fra den sidste del af ferien, hvor vi var i København.
Ferie afholdt, ro fundet – mission accomplished.
Er I mon tilbage på pinden igen, eller ferierer I den stadig?