Skal vi redde verden sammen?

af Maria

Skal vi redde verden sammen?

I løbet af weekenden er der kommet en masse nye følgere til på min Instagramprofil, og jeg synes derfor, at det var på sin plads med en lille velkomst og dertil en præsentation af mig selv (sagde hunden).

Jeg prøvede at forfatte et lille Instagramvenligt skriv, men det blev længere og længere – og til sidst alt for langt – og derfor besluttede jeg i stedet at skrive et regulært indlæg her på bloggen.

Så uanset om du er kommet til for nylig, eller om du har fulgt med hos mig i flere år, så er det nu, du skal spidse ører (eller pudse brillerne), hvis du er nysgerrig efter at vide, hvordan jeg egentlig er endt, som jeg er.

Først og fremmest fik jeg lyst til at byde alle de nye følgere på Instagram velkomne, fordi det gør mig så glad, at de har fundet min profil. Og det er egenlig sært, for jeg er på ingen måde en linselus. Jeg finder ingen glæde i at stå foran et kamera, og jeg føler mig aldrig, aldrig god nok til det her game.

Men jeg har en mission. Et budskab. Og jeg vil ha’ flere med! Og derfor er jeg nødt til at lære at elske at komme i fokus. Man vinder nemlig absolut intet ved at sidde hjemme i sofaen og råbe helt alene. Hvis man ønsker en forandring i verden, så må man nødvendigvis gå forrest.

Og det er jo ikke fordi, jeg tror, at jeg kan redde verden. Slet ikke. Men jeg tror bestemt på, at jeg – og alle mennesker i verden – kan gøre en forskel. Alle de valg vi foretager os, har en effekt på både vores klode og vores nære omgivelser.

Det lærte jeg allerede som barn. Fra jeg var 8 til jeg var 16-17 år var jeg nemlig 4H’er. Jeg tilbragte timer hver eneste dag med at passe høns, får, kaniner og heste. Om sommeren dyrkede jeg mit eget jordlod, og om vinteren lavede vi mad, kalkede stalde og forberedte næste sæsons afgrøder. Jeg lærte, at jeg kan gøre en forskel på et lille område, og at det ikke er ligegyldigt, hvordan jeg agerer i livet. Helt konkret lærte jeg, at man kan dyrke store flotte gulerødder uden flueangreb, hvis man bare sætter en række løg ved siden af. Så behøver man slet ikke at sprøjte med gift. Og på det mere abstrakte plan lærte jeg at stole på mit eget værd; at jeg er kompetent og handledygtig, og at der er brug for mig i verden. Og det er slet ikke nogen dårlig lærdom at tage med sig i livet.

Det er helt sikkert mine mange timer med sorte negle, halm i håret og røde kinder, der har gjort mig til den, jeg er i dag. Altså sådan en Klimamoster, der gerne vil efterlade en bedre verden end den, vi er på vej til at skabe. For jeg har jo oplevet i en tidlig alder, at jeg gjorde en forskel for den jord og de dyr, som var i min varetægt.

skal vi redde verden sammenNår det så er sagt, så er jeg også bare et menneske. Jeg er ikke perfekt – langt fra endda. Jeg lever på ingen måder et 100% bæredygtigt liv, og jeg stræber heller ikke efter det, for jeg tror, at det ville gøre mig rigtig ked af det, hvis jeg aldrig mere måtte rejse nogen steder, købe en tomat i januar eller bruge internettet (skal vi snart tale om de kæmpe mængder CO2, som alle verdens servere udleder hvert eneste minut?).

Jeg lærte som barn på 4H, at alt hvad jeg gør, har en effekt, og det har gjort mig til den, jeg er: et bevidst menneske. Sådan én, der vælger mellem flere onder, for at finde det mindst onde, men som er helt bevidst om, at det perfekte valg ikke findes – eller ikke er en mulighed for et moderne menneske, som ikke ønsker at leve et tilbagestående og isoleret liv.

Jeg ved, at jeg kan gøre lidt, men ikke alt (som Signe Wenneberg altid siger), men jeg vil gerne gøre mig umage. Med mit liv, mine valg, min mad, mine menneskelige relationer … Og jeg vil gøre det på en bevidst og oplyst måde.

Og det er i virkeligheden det, jeg gerne vil med både denne blog og min Instagramprofil: inspirere andre til at leve lidt mere bevidst og bæredygtigt. Jeg vil give noget af min viden videre – samtidig med at jeg elsker at blive inspireret og oplyst af andre. Og hvis der er noget, der giver mening til internettets og de sociale mediers eksistens her i verden, så er det netop det: at vi kan dele, inspirere og tage ved lære af hinanden på en vedkommende og nærværende måde.

For viden – og deling af viden – er i mine øjne den eneste vej til en bedre verden. For at kunne træffe gode valg må vi være bevidste og oplyste, og det er derfor, vi skal dele, interagere og lære af hinanden – kun sådan bliver vi klogere og dygtigere som en samlet enhed.

Og måske kan vi alle sammen – i fællesskab! – redde verden?

Kærlig hilsen Maria

– håbløs idealist, bæredygtighedsaktivist og dedikeret madnørd

 

Flere indlæg

8 kommentarer

Tanja Gotthardsen 20. maj 2019 - 12:54

Åh, kære du, hvor er det dejligt med sådan en introduktion! Jeg er klar! Både på fælles front og på at lære mest muligt om forsvarligt havebrug! Det med løgene ved siden af gulerødderne er jo genialt?

Svar
Maria 21. maj 2019 - 13:51

Jeg er så glad for, at vi to går ud i verden sammen – og redder et lille stykke af den. Fælles front! <3

Svar
Marlene 20. maj 2019 - 12:56

Super fedt indlæg!
Jeg vil også råbe højt, men jeg har det altid bedst, når jeg står bagerst i flokken…
Du har inspireret mig til at finde nogle fokus punkter, for når man som mig vil det hele på én gang, så bliver man lidt deprimeret i ny og næ…

Svar
Maria 21. maj 2019 - 13:54

Tusind tak, Marlene. <3 Jeg er så glad for, at jeg kan inspirere nogen – også selvom det måske kun er små ting. I det samlede billede kan vi rykke en hel masse, når vi står sammen.

Og man skal virkelig passe på det med at ville det hele. Jeg kender godt følelsen, og jeg kan også blive totalt overvældet indimellem. Så tager jeg traveskoene på og går en lang tur – uden telefon, Instagram og computer. Bare ud i naturen og bruge kroppen og blive blæst igennem. Når jeg kommer hjem, har jeg som regel fundet en løsning eller er blevet optaget af noget andet. 😉

Svar
Elizabeth 21. maj 2019 - 13:09

Tak for tippet med gulerødderne og løgene! 😉

Og tak for præsentationen af dig selv – og budskabet. Netop i disse valgtider tænker jeg, at nu hvor vi alle er samlet om denne begivenhed, så er det så oplagt at stå sammen, gå sammen i den samme retning, og få fokus på bæredygtighed og det at passe på vores jord generelt.

Svar
Maria 21. maj 2019 - 13:55

Velbekomme! 😉
Ja, det er oplagt at vi står sammen nu – det er vigtigere end aldrig før. <3

Svar
Johanne 12. juni 2019 - 19:16

Dejligt med en intro. Selvom jeg har fulgt med på insta længe, så er det altid fedt med lidt mere bagom.
Jeg var selv fascineret af 4H som barn, men der var desværre ikke en gruppe hvor jeg boede.
Glæder mig til at læse lidt mere om det hele. Også her, for vi skal også i fællesskab sikre at blogs ikke dør

Svar
Maria 13. juni 2019 - 13:43

Hvor har du ret! Blogs må ikke dø, for det medie kan bare noget andet, end andre sociale medier, der ofte er mere flygtige. Og jeg er altså ikke engang selv særlig god til at læse med på diverse blogs, så det vil jeg virkelig tage til mig. Tak for reminder! Og tak fordi du læser med her. Du ved jo om nogen, hvor meget det betyder. <3
4H er forresten et koncept som virkelig burde få en revival, for det passer faktisk perfekt ind i tiden. Men organisationen er desværre ikke så stærke på markedsføringsfronten, og de dør derfor bare mere og mere ud. Så ærgerligt. Den 4H-gård, jeg tilbragte nærmest hele min barndom på, lukkede ned for nogle år siden. De forstod ikke at følge med tiden, og langsomt faldt medlemmerne fra. Jeg bliver så trist hver gang, jeg tænker på det, og hvis jeg havde flere timer i døgnet, så ville jeg virkelig gerne prøve at få det hele op at stå igen. For der er brug for sådan et sted. <3

Svar

Skriv en kommentar

Bloggen her bruger cookies – det håber jeg, du er OK med. Accepter Læs mere