Rabarberchutney sødet med dadler og honning

af Maria

Jeg er vild med stærk mad, både fra Mellemøsten, Asien, Mexico – ja, alle steder hvor man bruger lidt mere krydderi i maden, end vi har for vane og tradition her i det kolde nord.

Jeg kan rigtig godt lide at maden smager af noget. Så føler jeg mig faktisk også hurtigere mæt, hvilket er ret heldigt, når man er et madøre, som elsker at spise …

Til stærk mad synes jeg ofte, at der hører sig en chutney til. Det er noget med de 5 forskellige smage: salt, surt, bitter, sødt og umami. Hvis et måltid skal føles komplet og være tilfredsstillende for alle sanser, så er det bedst at alle smagene er repræsenteret. Det giver lige det der uforklarlige twist af noget godt.

Der gælder det samme for chutney, som ofte fungerer godt som det søde indslag til en stærk ret. Noget som jeg er ret vild med.

Denne rabarberchutney har det hele – friskhed, sødme, syrlighed og en god konsistens. Den er lavet af friske rabarber, som er i sæson lige nu, og den er ikke tilsat sukker. I stedet er den sødet med friske dadler – og så smager den virkelig fantastisk.

Rabarberchutney uden sukker

Udskriv
. 200 calories 20 grams fat

Ingredienser

1 kg rabarber
2 hakkede løg
Lidt friskhakket chili efter temperament
Friskrevet ingefær
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt nellike
1 tsk stødt muskatnød
1 tsk stødt kanel
1 tsk vaniljepulver
6 store dadler uden sten
Saft og skal af 1 citron
1 tsk salt
Friskkværnet peber

Sådan gør du

Udsten dadlerne. Hvis de ikke er helt friske og bløde udblødes de i koldt vand et par timer. Skær dem herefter i mindre stykker.
Skyl og rens rabarberne.
Skær dem i 1 cm tykke skiver og put dem i en gryde.
Tilsæt dadler, krydderier og hakkede løg.
Varm op ved middel varme og rør jævnligt i chutneyen. Lad det småsimre i 10-15 min.
Put straks på rene, skoldede glas, som du har skyllet i cognac – ikke atamon! Sæt låget på med det samme.

Gem

Gem

Gem

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Flere indlæg

Skriv en kommentar

Bloggen her bruger cookies – det håber jeg, du er OK med. Accepter Læs mere