Pæretærte med ingefær
På Ærø har vi noget, som jeg ikke har set andre steder i landet: Vi har levende hegn langs offentlige veje bestående af bærbuske og frugttræer. Ikke noget med uspiselige sorter, som kun giver læ men intet udbytte, næ nej, her bruger vi pladsen på at lave mad, og alle må plukke alt det, de orker. Sjovt nok er der mere end rigeligt til alle. Ingen hamstrer, og der er endda også nok til fuglene, pindsvinene, rådyrene og hvem der eller skulle komme forbi. Jeg er vild med det.
Ligeledes står der i næsten alle private haver masser af æble- og pæretræer, blommetræer, spisekastanjer og valnøddetræer. Jeg har ladet mig fortælle, at de mange frugttræer, bærbuske og nøddetræer er et levn fra dengang, hvor vejret i månedsvis kunne forhindre færgerne i at nå frem i løbet af vinteren. Så sørgede man for at have masser af frugt, bær og naturligt søde sager på lager, for det tilfælde at forsyningerne fra fastlandet udeblev. Om det er rigtigt, det ved jeg ikke, men det er en hyggelig tanke. I dag er det svært at forestille sig en hverdag, hvor man må undvære, men ølivet i gamle dage har unægtelig været noget anderledes end i dag.
Vores gårdhave rummer desværre kun et enkelt lille pæretræ med Clara Friis-pærer, og de blev spist hver og en direkte fra træet i starten af august. Især et par af Frederiks kammerater samt min far var meget glade for dem, så her var intet overflod – her var faktisk ikke nok.
Men heldigvis kender vi allerede mange søde mennesker rundt om på øen, og alle steder er vi blevet mødt med åbne arme og gavmildhed – og vi har således fået rigeligt med æbler, pærer, mirabeller og blommer. I overflod. For sådan har sommeren 2018 været: overflod af varme og tørke, frugt og bær.
Jeg har derfor syltet, henkogt og bagt en masse – præcis som det hører sig til her i efterårets første tid. Man skal helst have travlt i disse uger; det betyder, at vinteren er på vej, og at man ikke skal sulte sig igennem den. Okay, Netto har åbent alle dage fra 7-22, men nu leger vi bare. 😉
Pæretærte er i øvrigt ikke noget man laver for at forberede sig på vinterens komme. Den kan jo selvsagt ikke holde sig ret længe. Og det skal den heller ikke, for man bager den for at fejre, at høsten er i hus, at man har været flittig, og at man nu snart kan slappe af.
Og så bager man den også fordi den smager forrygende. Især denne udgave med en varm smag af ingefær. Opskriften får du her.
Sådan gør du
Ingredienser
180 g smør
250 g hvedemel
130 g sukker
1 tsk vaniljepulver
1 tsk stødt ingefær (eller ca. 2 cm friskrevet)
1 lille æg
Evt. lidt kanelsukker til drys
Sådan gør du
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet.
Tilsæt ingefær, sukker og vaniljepulver.
Saml hurtigt dejen med ægget og stil dejen koldt i ca. 1 time.
Imens skræller og flækker du pærerne og skærer dem i kvarte.
Smør en tærteform med smør.
Del dejen i to portioner og rul ud til to runde plader lidt større end formen.
Læg den ene dej i bunden af formen og pres op langs kanterne.
Læg pærerne ovenpå dejen i formen og læg derefter den anden dej ovenpå som et låg.
Drys eventuelt med lidt kanelsukker og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 35-40 min.
Et lille tip ...
Serveres både lun og kold med cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis.
