Lynvisit i vores nye hjem

af Maria
Lynvisit i vores nye hjem

Vores lille, men hyggelige stue

Hvordan får man plads til 4 personer og en hund på 92 kvm? Tja, man river alt ud, tegner en detaljeret tegning og så bygger man op på ny. 😉

Vores nye hjem er lille, men super funktionelt og meget hyggeligt, synes vi selv. Her kommer et hurtigt kig indenfor, så I kan se hvordan vi indtil videre har indrettet os. Vi er ikke helt på plads endnu, men det begynder at hjælpe, og som dagene (timerne!) går, er der flere og flere områder i huset, der falder i hak og tager form. Det begynder kort sagt at ligne et hjem, efter at det i ugevis mest af alt har lignet et bombekrater.

Bær over med billederne – de er blot skudt med telefonen, for det er ikke mange minutter af gangen, jeg har huset for mig selv. Her er stadig fyldt med håndværkere sådan on/off, og nå ja – børn på juleferie. 😉

Men here goes.

Er allerede helt vild med at lave mad her <3

Sådan et renoveringsprojekt trækker virkelig tænder ud, og til tider har jeg været på nippet til at give fuldstændig op … Men det kan man jo ikke, og så fortsætter man alligevel. Mod alle odds og trods splinter, rygsmerter, blodvabler og manglende søvn. For det skal man jo.

Bagefter får man belønningen i form af et super lækkert hus, der er blevet lige præcis som man havde håbet på og regnet med. Og så er alle pinslerne glemt. Næsten. 😉

For jeg gør det aldrig mere. Dette var 5. og definitivt sidste gang, jeg sætter et hus i stand. Skal jeg (og det skal jeg ikke!) nogensinde flytte igen, så snakker vi spritnyt eller topmoderniseret. Jeg egner mig slet ikke til at være HandyWoman …

Men jeg er virkelig glad for resultatet indtil videre, og selvom det har været hårdt, så er det jo altså også vildt tilfredsstillende at vide, at man selv har tegnet, bygget, båret væk, malet og skabt. Selvfølgelig godt hjulpet af dygtige håndværkere, men alligevel. Det er en god følelse at kende sit hjem helt ind til benet – eller murstenen. 😉

Spiseplads til 6-8 personer

Bag væggen ved spisepladsen gemmer “soveværelset” sig

Tæppet er fra IKEA og blev indkøbt for længe siden – det var så skønt endelig at kunne pakke det ud og lægge det på det nye gulv i entreen

Nu glæder jeg mig blot til foråret, så jeg kan komme i gang med haven sådan rigtigt. Der hører nemlig den skønneste lille og meget nemme have til huset. For første gang nogensinde har jeg købt et hus med en flot anlagt have og ikke et overgroet vildnis. Den er lidt kedelig, men den er pænt lavet og meget nem at holde. Den er ligesom et “hvidt lærred” og alt hvad jeg skal gøre herfra er at tilsætte farver i form af blomster, krydderurter og lidt grøntsager. Virkelig dejligt.

Flere indlæg

2 kommentarer

Gitte H 3. januar 2018 - 20:11

Hvor ser det hyggeligt ud. Et rart sted hvor man har lyst til at være 🙂

Reply
Maria 3. januar 2018 - 21:30

Tusind tak, Gitte – det varmer virkelig at høre! Målet har netop været at lave et hyggeligt hjem med fokus på nærvær, ro og fordybelse. Dejlig aften til dig.

Kh Maria <3

Reply

Skriv en kommentar

Bloggen her bruger cookies – det håber jeg, du er OK med. Accepter Læs mere