[Makaroni med stegte hestebønner]
Når køkkenhaven bugner – og det gør den lige nu! – så er det ikke svært at spise overvejende plantebaseret. Jeg behøver bare at tage klip-klapperne på, tøffe ned i haven, bukke mig ned, tage fat og hive til, og så står jeg med helt friske grøntsager ad libitum. Det er en skøn følelse.
Så glemmer man næsten al arbejdet, timerne med bøjet ryg, myggestik, sorte negle og forblæst ansigt.
Næsten.
For det er skønt at have en stor køkkenhave, som giver et godt udbytte af hjemmeavlet frugt og grønt, men det er også et stort arbejde. Kæmpe.
Og hvert år i maj (når ukrudtet vokser hurtigere end afgrøderne, og man endnu ikke har høstet så meget som en ært) siger jeg bestemt til mig selv, at NU er det slut. Til næste år vil jeg ikke dyrke så meget, for det er både nemmere og billigere at købe de grøntsager.
Og hvert år i juli, august, september og helt ind i oktober og november trækker jeg i land og tænker, at jeg da sagtens kan dyrke bare en lille smule grøntsager … Og så kommer december og januar med jul, kulde og mørke, og inden jeg ser mig om, sidder jeg med næsen i alle mine havebøger og notesbøger og planlægger næste sæsons køkkenhave … Drømmer om grønne farver, lyse aftener, sommer og jord under neglene. Ja, det drømmer jeg faktisk om, når jeg sidder der i min lænestol med brændeovnen tændt og bladrer i smukke havebøger. Med helt rene negle.
For når man først har oplevet at kunne høste egne afgrøder i månedsvis … Når man har svælget i overflod … Når man har smagt hjemmedyrket salat … Når man har følt glæden og friheden og det helt ur-agtige i at gå ti skridt ud i egen have, tage fat og hive til … Når man har prøvet det …
Så er der vist ikke rigtig nogen vej tilbage.
Selvom det også er surt og hårdt arbejde indimellem.
[I aftes høstede jeg sådan en kurvfuld. Og der er (meget!) mere hvor det kom fra, men jeg høster kun lidt af gangen. Kun det, jeg skal bruge]
Jeg elsker hestebønner (det er hestebønner – ikke ærter, som de fleste tror) og de er så nemme at dyrke. Til gengæld er de svære at få fat i i butikkerne, så det er helt klart en af de afgrøder, som man virkelig bør dyrke, hvis man har lidt jord.
Hestebønner er de eneste bønner, man kan spise rå. Alle andre bønner er giftige, hvis de ikke er udblødt og forkogt. Men hestebønner kan man spise direkte fra bælgen.
De smager dog efter min mening allerbedst, når de lige svitses på panden med lidt olie og hvidløg og serveres sammen med en skål makaroni og lidt smør. Jeg bruger i øvrigt Smørbart fra Naturli’ i stedet for traditionelt smør af komælk. Jeg synes, det smager bedre, og især føles det bedre. Men det kan man jo gøre, som man vil.
Sådan gør du
Ingredienser
2 løg
4 fed hvidløg
20-25 bælge hestebønner
2 spsk Smørbart (eller almindeligt smør)
Lidt frisk basilikum
Salt og friskkværnet peber
1 pakke makaroni
Sådan gør du
Kog makaronien og si vandet fra.
Hak løg og hvidløg fint og steg på en varm pande i 1 spsk Smørbart.
Bælg hestebønnerne og steg dem med på panden.
Krydr med salt og peber.
Bland makaronien med løg, hvidløg og hestebønner på panden og tilsæt 1 spsk Smørbart.
Drys til sidst med friskhakket basilikum.
