Jeg strikker … Ingen Dikkedarer Sweater

af Maria
Jeg strikker … Ingen Dikkedarer Sweater

Hvad jeg har på pindene lige nu …

Jeg er vild med at strikke! Det er godt for mit hoved, og så er det rart at sidde med noget fysisk i hænderne, når man til daglig lever et liv, hvor det meste af det, man laver, kun findes på en skærm. Jeg mangler ganske simpelt taktile oplevelser i hverdagen, og her kommer fornemmelsen af garn og den rytmiske og monotone bevægelse af strikkepindene ind i billedet. Og så holder det hovedet skarpt, for nogle gange skal man jo lige regne den ud …

Lige nu strikker jeg den ret så populære “Ingen Dikkedarer Sweater” designet af Petit Knit.

Jeg synes selv, den bliver så pæn. Og den grå farve passer perfekt til mig.

Jeg har valgt at strikke den i blødt garn fra Drops, da det originale garn i opskriften er lidt for kostbart til min smag. Når jeg strikker, vil jeg gerne holde udgifterne nede, og samtidig er jeg blevet skuffet af dyrt garn et par gange. Drops garner er jeg derimod svært glad for, og så er det altid at finde til gode priser.

Flere indlæg

6 kommentarer

Mette 6. januar 2018 - 12:29

Hej! Er helt vild med sweateren – hvilket garn fra Drops har du erstattet med? 🙂

Svar
Maria 9. januar 2018 - 8:37

Hej Mette,

Det kan jeg godt forstå – det er også en virkelig fin sweater. 🙂

Jeg har strikket i en tråd Baby Merino og en tråd Kid Silk. Det bliver super pænt og er nemt at have med at gøre.

Hvis du strikker efter den originale opskrift, så vær opmærksom på, at den er meget kort i livet. Jeg forlængede med mindst 10 cm i forhold til opskriften. 🙂

Kh Maria

Svar
Marianne 11. januar 2018 - 18:56

Hej Maria. Jeg vil gerne strikke “Ingen dikkedarer” i samme garn som du har brugt. Hvor mange nøgler af hver har du brugt og hvilke pinde størrelse har du brugt? Hilsen Marianne

Svar
Maria 16. januar 2018 - 10:17

Hej Marianne,
Jeg brugte samme størrelse pind som angivet i opskriften og jeg mener også at jeg købte samme antal nøgler som der står i opskriften. Men jeg havde også en del til overs. Jeg er ikke så god til sådan noget omregnings-halløj, og i stedet har jeg strikket Ganni huer af (noget af) det overskydende garn … 😉 Men måske du kan få hjælp til omregning i en garnforretning?
God fornøjelse. Det er sådan en dejlig opskrift.
Kh Maria

Svar
Johanne Holm Jensen 10. september 2018 - 17:22

Hejsa Jeg kan rigtig godt lide dit farvevalg. Kan du huske farve nr. På de 2 farver du har strikket med på billedet kh. Johanne

Svar
Maria 12. september 2018 - 14:10

Hej Johanne,
Tusind tak. Jeg synes også selv, at den blev rigtig pæn. 🙂
Desværre kan jeg ikke huske farvenumrene, men det var vist bare to helt almindelig grå – mener ikke at der er så mange grå nuancer at vælge imellem i udvalget.
God strikkelyst.
Kh Maria

Svar

Skriv en kommentar

Bloggen her bruger cookies – det håber jeg, du er OK med. Accepter Læs mere