Hverdagsglimt

af Maria

Så blev det efterår, og vores første sommer på Ærø lakker mod enden. Og hvilken sommer det har været!

Det er jo svært at tænke på sommeren 2018 uden at få bare en lille smule julelys i øjnene – det har unægteligt været en sommer, der går over i historien. Men det har også været en øjenåbner for mange. En påmindelse om, at de der klimaforandringer måske nok alligevel findes, uanset hvad toupébærende amerikanske mænd måtte påstå.

For os har sommeren 2018 samtidig været tidspunktet, hvor vi rev os selv op ved roden og genplantede os som øboere på Ærø. Hvis det skulle være gået nogens næse forbi. 😉

Og det har været en rejse på alle tænkelige måder. Vi har flyttet os – både helt bogstaveligt og i overført betydning. Som mennesker og som familie. Vi er vokset – som planter, der finder ny grokraft i frisk jord.

Det har været godt for os.

Stille morgener …

Hvis du følger mig på Instagram, så ved du, at jeg vistnok har noget, jeg kalder omvendt økuller. Begrebet findes ikke i virkeligheden, men jeg har ikke bedre ord at beskrive det med: Den følelse af at være kommet så meget hjem, at jeg slet ikke har lyst til at forlade det igen. At jeg holder så meget af livet og hverdagen på Ærø, at jeg på ingen måder føler trang til at tage væk herfra.

Heller ikke da jeg forleden skulle et enkelt døgn til fastlandet for at deltage i et ellers meget inspirerende kursus i plantefarvning hos G-uld.  Jeg kom af sted, og jeg havde en fest og mødte endnu flere nye, dejlige mennesker, men da jeg landede i de bløde flysæder på færgen mod Ærø fredag aften, må jeg sige, at jeg havde fået mere end rigeligt af motorvejskøer og fastlandsstress. Heldigvis lå Ærø derude i mørket med lovninger om ro, natur, stilhed og ægte tilstedeværelse.

Jeg bor her …

Stille har der også været her på bloggen henover sommeren. Det er ikke fordi, jeg ikke oplever noget, som er værd at skrive om – tværtimod – men jeg har haft brug for at være helt stille. Nydende. Observerende. Til stede.

Så det har jeg været. Jeg har givet mig selv lov til at lande på benene, nyde, fordøje og bearbejde. Vi har mødt så mange dejlige mennesker, og vi har lavet så mange skønne ting, men mest har det handlet om at falde til – og falde til ro.

Nu er det efter sommeren. Efteråret er så småt i gang. Hverdagen kører. For sådan er det jo også at bo på en ø. Det er ikke lutter ferie og endeløse sommerdage, selvom det unægtelig har virket sådan, denne vores første sommer på Ærø. Vi har jo næsten ikke kunnet se problemerne for bare sol i øjnene. Og det har i virkeligheden været den allerbedste måde, vi kunne starte vores nye tilværelse her på Ærø: med sol i øjnene og vind i håret.

Men nu må det også gerne blive efterår. Hverdag. Jeg elsker heldigvis både hverdag og efterår. Roen og afklaretheden og det sikre, men smukke, forfald føles trygt for mig. Som et ældre menneske, der har set det hele, levet livet, og som kan forvisse om, at uanset hvor vildt stormen raser, så bliver der altid stille igen.

Det er godt at vide, er det ikke?

Flere indlæg

2 kommentarer

Mette 17. september 2018 - 16:11

Tak for et dejligt indlæg og hold nu op, hvor jeg elsker denne sætning: “….uanset hvad toupébærende amerikanske mænd måtte påstå.” 😀

Jeg glæder mig til, at besøge Jer på et tidspunkt op opleve Ærøs skønhed!

Svar
Maria 18. september 2018 - 13:20

Hæhæ, ja den sætning ligger sært godt i munden, ikk? 😉

Svar

Skriv en kommentar

Bloggen her bruger cookies – det håber jeg, du er OK med. Accepter Læs mere