Hjemmelavet granola – honningristet mysli

af Maria

Et sikkert hit til morgenmadsskål hjemme hos os er hjemmelavet granola. Vi elsker alle 4 at toppe vores havregryn eller yoghurt med lidt granola, frisk frugt, bær og noget frugtkompot.

Min bedste granola får du opskriften på her. Den er ikke helt ens hver gang, for det er jo lidt forskelligt hvilke ingredienser jeg lige har på lager, men hvis jeg kan vælge helt frit, så laver jeg den helst som i opskriften herunder.

Det gode ved at lave sin mysli eller granola selv er jo, at man helt selv bestemmer, hvad man putter i. Jeg kan fx ikke lide tørret frugt i min granola, så det undgår jeg. Måske er du vild med tørret frugt, eller noget andet, og så putter du jo bare det i.

Valget er dit – er det ikke skønt?

Hjemmelavet granola

Udskriv
. 200 calories 20 grams fat

Ingredienser

Grove havregryn
Solsikkekerner
Kokosmel
Hørfrø
Sesamfrø
Hasselnødder
Mandler
Cashewnødder
1 spsk honning
1 spsk ahornsirup

Sådan gør du

Nødder og mandler hakkes groft.

Bland alle ingredienserne i en skål, og ælt godt så honning og ahornsirup fordeles.

Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir.

Bag i en forvarmet ovn ved 170 grader i 20-25 min.

Rør undervejs og hold øje med at granolaen ikke brænder på – det kan gå hurtigt, hvis man ikke er opmærksom.

PS: Vidste du i øvrigt, at granola er navnet på honningristet mysli? Det er altså ikke bare et poppet ord for den gode, gammeldags mysli – det troede jeg ellers i lang tid. 😉

Flere indlæg

Skriv en kommentar

Bloggen her bruger cookies – det håber jeg, du er OK med. Accepter Læs mere