Hjemmelavede sukkerfri snickers

af Maria

Snickers er bare noget af det bedste jeg ved, og jeg mistænker, at jeg ikke er den eneste i verden, der har det på den måde …?

Men snickers i den oprindelige form er ærlig talt ikke den sundeste snack i verden, fyldt med sukker, tilsætningsstoffer og underlige e-numre som den jo er.

Den opmærksomme læser her på bloggen har nok opdaget, at jeg godt kan lide at lave mine egne, sunde udgaver af alt det lækre, jeg ved. Se bare her og her.

Således opstod også disse toplækre, sunde, sukkerfri snickers: jeg havde lyst til snickers, men ville ikke gå på kompromis med min sundhed, og så må man jo selv i gang.

Faktisk synes jeg at resultatet er meget bedre end de originale snickers, som i min mund efterhånden smager ret syntetisk. Disse hjemmelavede snickers smager lige som de skal af gode, rene råvarer uden mærkelige tilsætningsstoffer, og så smager de tilmed af så meget, at man ikke overspiser dem. En enkelt er simpelthen mere end nok, og man føler sig tilfredsstillet uden at få den der klamme fornemmelse, som jeg ellers ofte får, når jeg har spist noget virkelig usundt.

Så her er der altså tale om en sød snack, der smager syndigt, men som egentlig er ret uskadelig. Selvfølgelig er den energitæt, så hvis man vil tabe sig, er det ikke med disse man skal gå amok, men hvis man bare vil holde en sund, normal vægt og nære sin krop med gode råvarer samtidig med at man føler, at man forkæler sig selv, så kan jeg på det varmeste anbefale de her hjemmelavede, sukkerfri snickers.

Hjemmelavede sukkerfri snickers

Udskriv
Antal: ca. 12 stk
. 200 calories 20 grams fat

Ingredienser

3 spsk peanutbutter
2 spsk hasselnøddesmør
150 g dadler
1 spsk honning
1 tsk vaniljepulver
150 g saltede peanuts
100 g mørk chokolade
1 tsk kokosolie

Sådan gør du

Hak de saltede peanuts, men ikke for fint.

Put peanutbutter, hasselnøddesmør, dadler, honning og vaniljepulver i en foodprocessor eller kraftig blender og blend til en ensartet masse.

Put massen i en skål og tilsæt halvdelen af de hakkede peanuts. Rør grundigt.

Put massen i et smurt fad af en passende størrelse, og pres massen godt sammen så den bliver fast.

Smelt chokoladen over et vandbad og tilsæt 1 tsk kokosolie.

Drys resten af de hakkede peanuts over og overhæld til sidst med den smeltede chokolade.

Stil fadet i køleskabet i nogle timer, indtil chokoladen er stivnet.

Skal ud i mundrette bidder og servér.

Et lille tip ...

Opbevares på køl – hvis der bliver nogle tilovers!

Flere indlæg

2 kommentarer

Chrissy 4. oktober 2018 - 20:54

De er jo absurd gode!!

Svar
Maria 12. oktober 2018 - 10:43

Ja, ikke? 😉

Svar

Skriv en kommentar

Bloggen her bruger cookies – det håber jeg, du er OK med. Accepter Læs mere