Hej efterår

Hej efterår!

Halløjsa! Så er jeg tilbage efter noget, der vel nærmest kan kaldes verdens længste sommerferie. Mon ikke jeg kun overgås af folketinget her? He he …

Jeg har selvfølgelig ikke bare holdt ferie, for jeg er jo fuldt beskæftiget ude IRL. Men bloggen og mine sociale medier har været skrinlagt i noget tid, for jeg havde brug for ro til at tænke mig godt om.

Men nu er pausen slut, og jeg er tilbage både her og på de sociale medier – og ah, hvor føles det altså godt at skrive igen. Jeg har savnet det, selvom jeg har nydt (og haft brug for) en tænkepause. Jeg havde brug for tid til at overveje, hvad jeg egentlig ville med mine skriverier her; hvad jeg gerne vil skrive om, hvor tit jeg vil gøre det og hvilken form, det hele skal puttes ind i.

Jeg bliver nok aldrig 100% færdig med at overveje og udvikle, for sådan er det vel med alle ting i livet. Men når det kommer til de store, grundlæggende retningsgivere, så er det meget rart, at man har en plan. Ellers ender man meget let med at gå rundt i små cirkler på må og få, og det er ikke særligt fordrende for noget som helst. Jeg er ikke typen, der har hverken 1 eller 5 årsplaner, men en lille smule planlægning skal der altså til, især hvis man gerne selv vil være med til at bestemme, hvilken retning man gerne vil i.

Og imens jeg brugte tid på at tænke, så er det sørme blevet efterår. Min yndlingsårstid. Jeg er ikke den, der bliver melankolsk, når bladene skifter farve, og selvom jeg er helt klar over, at mørket er på vej, så nyder jeg alligevel årstiden. Altså lige indtil jeg panikker engang i februar og bare har lyst til at det skal blive sommer NU! Så er det, at jeg begynder at forspire og plante ud i køkkenhaven for tidligt og gang på gang bliver overrasket over, at det kan sne i april! Men den tid, den sorg. Lige nu nyder jeg at finde de tykke trøjer frem, at tænde lys og at putte mig under lune uldtæpper.

Hvad med jer? Er I mon også pro efterår, eller står jeg alene her?