Haveliv i august

af Maria
Haveliv i august

Hvad sker der for det gode vejr? Typisk at det dukker op nu, hvor ferien er forbi for de fleste.

Måske man skulle tage ned og aftenbade i havet i aften …

Nå, men nu skal det handle om noget helt andet. Om køkkenhaven her i august.

Selvom jeg har prøvet det så tit, så bliver jeg alligevel hvert år forundret og forbavset over, hvad naturen er i stand til. Man sår nogle bittesmå frø i foråret, vander og luger (meget!), og pludselig er der grønt overalt.

Jeg taber pusten lidt hvert år på denne tid.

Er jeg den eneste, der får en smule ondt i øjnene af de her ekstremt grønne farver …? Grønt skulle jo være godt for øjnene, men det her er næsten for meget af det gode.

Jeg nyder det alligevel og suger det til mig.

Om lidt er det hele meget brunt igen, og jeg vil længes tilbage til dette øjeblik. Det husker jeg lige at huske.

Jeg har rimelig meget optur over, at kålen lykkedes for os i år! Både grønkål, palmekål og glaskål har været (og er) en kæmpe succes, og vi høster og spiser kæmpe mængder af kål i alle former for tilberedninger. Det er skønt, og man føler sig både rig og taknemmelig.

På billedet herover er det rosenkål, men de er indtil videre ikke rigtig blevet til andet end smukke stængler og blade, og måske kommer der slet ikke nogen rosenkål.

Det gør ikke noget.

Nogle gange lykkes man ikke med kål, og man kan ikke rigtig vide hvorfor. Det skal man ikke spekulere eller ærgre sig over, for det er naturens gang. Og vi sulter jo ikke – som i overhovedet ikke!

Min søde hundehjælperven går gerne med ned og høster i køkkenhaven. Hun er ikke så god med en hakke, og hun kan ikke rigtig finde ud af at luge ukrudt – faktisk er hun ikke til meget andet end godt selskab.

Og det er også alt rigeligt. Sådan en hundeven er god at have ved sin side. <3

Vi høster tonsvis af squash, kartofler, løg, gulerødder, bønner og snart også pastinakker, persillerod og porrer og en masse mere.

Vi er rige!

Vi deler haven med mange slags dyr, og vi er især glad for de flyvende hjælpere her. Vi sørger for at plante blomster til dem, og til gengæld bestøver de på livet løs. Ingen af os kan undvære hinanden, og den tanke er jeg svært vild med.

Jeg havde egentlig plantet dahlia til at klippe buketter af, men de fleste har fået lov at blive stående i køkkenhaven. Hver gang jeg går forbi, sidder der nemlig mindst 2-3 humlebier i blomsterne. Jeg tror nærmest, de er flyttet ind. 😉

Flere indlæg

Skriv en kommentar

Bloggen her bruger cookies – det håber jeg, du er OK med. Accepter Læs mere