Åh, den her film … ♥
Så smuk, så vedkommende, så dyb og varm og fin og helt rigtig. Og fyldt med en masse af mine yndlingsskuespillere! Det bliver nærmest ikke bedre.
Jeg er en sucker for film, der har noget på hjerte. Altså noget lidt dybere end som så. Noget man skal tænke lidt over. Summe over. Fordøje. Film, som efterlader seeren stille i en rum tid, mens rulleteksterne kører over skærmen.
Sådan en film er Collateral Beauty – eller Skønheden i alting, som den er kommet til at hedde på dansk.
Filmens handling er blød og fin, rå og pågående, og præcis så mangefacetteret som titlen. Den handler om mennesker i sorg og mennesker i transit. Mennesker på vej igennem sorg, som er så ubærlig, at man ikke kan komme igennem, men må lære at leve med den som et grundvilkår. Det handler om at komme videre. Ikke over.
Jeg er vild med filmens pointe, nemlig at alle mennesker har 3 universelle temaer til fælles, og at det er disse temaer, der er vores drivkraft, meningsgiver og rettesnor gennem hele vores tilværelse – uanset om vi bor i Kina eller Danmark, er rige eller fattige, syge eller raske: vi er bange for døden, vi har for lidt tid og vi længes efter kærlighed.
Det er ikke så tit jeg ser en film, som får mig til at filosofere, men det gjorde Collateral Beauty, og så er alt vundet for mig.
Så, så fin film. Hvis du ikke for længst har set den, så kan du roligt planlægge en hyggeaften i sofaen – enten alene eller sammen med dine alleryndlingsmennesker.
En af den slags film, jeg ville ønske, jeg stadig havde til gode.