Det er altså ikke fordi, de er dyre, at mandlerne i dette chokoladebrud er pebrede … det er simpelthen bare fordi, de er krydret med peber. 😉
Hvis man hakker dem lidt groft og blander dem i smeltet chokolade af en god kvalitet – fx denne her fra Vivano, som er vegansk og sødet med kokosblomstsukker (reklamelink) i stedet for raffineret sukker, og som smager virkelig godt – så får man det skønneste og meget, meget smagfulde chokoladebrud.
Lige til at nyde en dejlig fredag aften. Eller enhver anden aften, hvor man lige har lyst til chokolade med mandler og en fin smag af salt og peber. Og det har man altså af og til, ikk? 😉
Det er jo i øvrigt ikke en “rigtig” fredag i dag, for weekenden startede jo allerede i går. Mon I har haft en dejlig St. Bededag, og fik I spist nogle varme hveder? Det gjorde jeg, og jeg elsker det! Med tandsmør og det hele … Uhm!
Normalt bager jeg dem selv efter denne opskrift, men i år nåede jeg det simpelthen ikke. Så vi måtte nøjes med dem fra Lagekagehuset, og de var slet heller ikke dårlige. Men lidt dyre. Det passede ikke mit selvforsyner-gen, så til næste år skal jeg simpelthen finde tid til at bage dem selv. Måske man ligefrem skulle skrive det i kalenderen …? 😉
200 g god, mørk chokolade Smelt chokoladen over vandbad. Hak de saltede mandler groft og put dem i den smeltede chokolade. Hæld blandingen over på et stykke bagepapir og glat det ud, så det får nogenlunde samme højde over det hele. Lad det køle ned ved stuetemperatur en times tid, og sæt det derefter 1-2 timer på køl. Bræk eller skær chokoladebruddet i mindre stykker før servering.
Sådan gør du
Ingredienser
1 portion saltede mandler med peberSådan gør du
Rigtig dejlig weekend til jer.
♥
Indlægget indeholder affiliatelink