Bæredygtig mode – Hjemmestrikket i økologisk uld og nældefibre
Så er der outfit på bloggen igen. Og det er allerede blevet lidt nemmere både at stå foran kameraet og at skrive det her indlæg. Øvelse gør mester – det passer virkelig.
Blusen på billederne her har jeg selv strikket og designet, sådan lidt on the fly. Jeg finder ofte på, mens jeg strikker, og nogle gange ender det lige som jeg havde håbet på – andre gange, ja så gør det ikke. Har brugt flere timer end jeg kan lide at tælle på at strikke ting og sager, som nærmest røg direkte i skraldespanden. Og det er jo selvfølgelig ærgerligt, men det giver træning, og engang imellem er jeg så heldig/dygtig, at resultatet fuldt ud lever op til mine drømme, som det var tilfældet med denne bluse. Så føler jeg mig helt strikdesigner-agtig. 😉
Blusen er strikket i Onion No. 4, som består af 70% økologisk uld og 30% nældefibre. Garnet er super blødt og rart at have på, og nældefibrene giver en helt særlig karakter til blusen.
Uld har jo tilmed den herlige egenskab at være temperaturregulerende, så jeg har faktisk haft blusen på både på kølige og lidt varmere dage. Jeg har allerede brugt den virkelig meget, både til bukser og som her til nederdel.
Hjemmedesignet og -strikket bluse / Nederdel, Only / Støvletter, Shoe The Bear
I dag skal jeg til Århus og mødes med en superinspirerende blogdame, som virkelig har styr på stil – både i hendes farverige hjem og i hendes valg af tøj. Et møde jeg virkelig har glædet mig til.
I aften står den på fredagshygge med familien, og så skal vi lige have kørt to bigbags med jord om i de nye køkkenhavekasser, men herregud – hvor svært kan dét være?
Rigtig dejlig fredag og weekend til jer, når I kommer så langt.
♥
4 kommentarer
Den er super lækker Maria – HEY jeg har omtrent 16 nøgler garn liggende af lige netop det. HVIS jeg da også bare liiiiige ku smække en sweater sammen 😉
Det kan du da! Du må gerne få opskriften. <3
Hej.
Den hvide bluse som er strikket organiski Onion nr. 4 er fantastisk flot, men Hvordan får man opskriften ?
Mvh
Mona
Det er min egen opskrift, så den er ikke rigtig til salg nogen steder. Den er dårligt skrevet ned – kun i stikord til mig selv. Men tak for roserne. Måske jeg skulle strikke blusen op igen og så skrive opskriften ned, så den kan sælges? 🙂
Dejlig dag til dig,
Kh Maria