Bæredygtig ferie og flyrejser … say again?!

Bæredygtig ferie og flyrejser … say again?!

Vi har lige noget, vi skal ha’ talt om …

I morgen tager jeg nemlig på ferie med min familie – og vi tager til Mallorca. Det vil altså sige, at vi skal flyve på ferie i år.

Sådan. Så er det sagt. Out in the open.

Men må en blogger, der skriver om bæredygtig livsstil, flyve på sommerferie? Burde jeg ikke nærmere køre på cykel eller tage toget? Og hvordan kan jeg overhovedet kalde mig selv for bæredygtighedsforkæmper og klimaaktivist, når min idealisme åbenbart ikke rækker længere?

Jeg ved det faktisk ikke. Jeg ved bare, at jeg selv har det nogenlunde ok med den rejse, jeg har bestilt. Alligevel overvejede jeg virkelig seriøst at “gå under jorden” i den næste uges tid. Altså at lade som om jeg ikke var fløjet til Mallorca og i stedet bare undlade at poste billeder og den slags fra ferien.

Men jeg glæder mig virkelig bare til den ferie, og jeg glæder mig især til at gense min yndlingsferieø Mallorca. Jeg har bestemt ikke lyst til at lade som om, jeg bare sidder derhjemme og kigger ind i en væg – heller ikke selvom der måske er et enkelt medlem eller to fra Klimapolitiet, der misbilliger min beslutning.

Men hvorfor mener jeg så, at jeg kan forsvare min beslutning om at rejse med fly på ferie? Og skylder jeg overhovedet nogen en forklaring på det?

For at svare på det sidste først, så JA. Kort og rungende: Ja, jeg skylder en forklaring på min beslutning. For det er vigtigt for mig, at fortælle, at det ikke bare er en ubevidst automathandling fra min side at bestille en flyrejse, og at der ligger ret mange store overvejelser og afvejninger bag den beslutning.

Derudover gør vi rejsen lidt mere bæredygtig ved at tænke disse elementer ind:

1. Vi rejser med et propfyldt charterfly med et rejseselskab, som CO2-kompenserer deres rejser.
2. Vi bor på et bæredygtighedscertificeret hotel.
3. Vi støtter de lokale ved at købe lokalt producerede varer, og vi vælger at spise på (fortrinsvis) økologiske restauranter, der laver mad af lokale råvarer.
4. Vi pakker let, og har kun købt plads til to kufferter, selvom vi rejser 4 personer. Tænk, hvis alle i flyet kun medbragte det halve af det, de måtte? Det er rigtig meget brændstof sparet.
5. Vi tager genanvendelige drikkeflasker med, så vi slipper for at købe en million plastflasker på ferien. Selvom vi ikke kan drikke vandet fra hanen på Mallorca, så kan vi spare meget plastik ved at købe store 5- og 10 liters dunke.
6. Vi medbringer også stofnet til indkøb, for i Spanien er de stadig lidt for vilde med tynde plastikposer, der ikke kan genanvendes.
7. Vi begrænser brugen af hotellets klimaanlæg ved at slukke for det, når vi ikke er på værelset. I stedet husker vi at rulle gardinerne for, så solen ikke får rummet til at koge.
8. Vi tager korte bade, sparer på vask af håndklæder, siger nej til plastiksugerør og i det hele taget opfører vi os i høj grad, som vi gør derhjemme: med omtanke for miljøet.

Det giver alt sammen en lidt bedre samvittighed, men det ændrer jo ikke på, at en flyrejse er noget nær det mindst bæredygtige valg, man kan tage, når man skal på ferie. Men vi rejser meget sjældent med fly i vores familie, og det er altså en kæmpe forskel fra de fleste andre danskere. Det er således 2 år siden, at nogen af os sidst sad i et fly, og der går ligeledes minimum 2-3 år, før vi gør det igen. På den måde er vi ret atypiske. Den gennemsnitlige dansker flyver nemlig 2-3 gange om året, og sidste år satte vi en kedelig rekord med flere flyrejser end nogensinde. Så selvom vi nu også bidrager til statistikken, så trækker vores samlede forbrug af flyrejser alligevel ned.

Men er det så godt nok?

Er det godt nok bare at gøre det godt nok?

Vel er det ej. Og uanset hvordan jeg vender og drejer det, så kan flyrejser ikke forsvares, medmindre der er tale om livsvigtige flyvninger. Men det kan nyt tøj, nye sko, mit internetforbrug og naturgasopvarmningen af mit hus egentlig heller ikke. Hvis vi nu skal være helt ærlige.

At ville leve bæredygtigt handler for mig ikke om at ville være perfekt, at være 100% CO2-neutral og at leve helt off-grid og komplet selvforsynende. Det er en utopisk tanke, og det er et liv, jeg ikke har lyst til at leve. Og det er heller ikke nødvendigt, for Kloden kan faktisk sagtens holde til, at vi er her, og at vi lever gode liv. Men den kan ikke holde til, at vi overdriver det ved at flyve til Langbortistan 3 gange om året, og at hver eneste dansker spiser 1 kg rødt kød i ugen (jo, det gør vi faktisk!). Og den kan heller ikke holde til, at vi overproducerer ting, tøj og skrammel, som vi ikke engang gider at bruge op eller genanvende. Dét kan Kloden ikke holde til. Så det skal vi holde op med.

Men vi skal ikke holde op med at leve gode liv, og vi skal ikke holde op med at bevæge os ud i verden, få nye indtryk, lære af hinanden – og lære at holde af hinanden. Det skal vi gøre, for det har Kloden i allerhøjeste grad brug for: At vi kender hinanden, forstår hinanden og respekterer hinanden. Vi skal bare gøre det på en måde, så vi sætter gode fodaftryk, og måske så sjældent, at vi virkelig nyder det.

Så det har jeg tænkt mig at gøre: nyde. Og jeg vil ikke skamme mig et eneste sekund.

♥